Preface

Forretningsbetingelser

Preface ApS Forretningsbetingelser & handelsbetingelser

Samarbejde, mennesker og teknologi både på et operationelt, taktisk og strategisk niveau

Forretnings- & handelsbetingelser for Preface ApS

  1. Anvendelse

Disse betingelser anvendes i alle forhold mellem Preface ApS og kunden medmindre andet er skriftligt aftalt. Preface ApS leverer primært løsninger til erhvervsdrivende, herunder offentlige myndigheder, foreninger, sammenslutninger og i få tilfælde private forbrugere.

  1. Information og markedsføring

Kunden vil modtage henvendelse via mail, som indeholder information om produkter, services, varslinger om vedligeholdelse med mere.

Preface ApS

+45 40301601

kontakt@preface.dk

Preface.dk

CVR: 43411241

Kontor:

Preface ApS

Trekronergade 126

2500 København

Adresse:

Preface ApS

Tyrolsgade 11

2300 København S

 

 

  1. Produkter

Betingelserne omfatter hjemmeside og webhotel evt. med tilhørende email konti, samt andre ydelser og produkter i forbindelse med hjemmesider, online markedsføring, mailløsninger, rådgivning med mere.

  1. Aftalens indgåelse

Aftalen indgås mellem parterne ved underskrift af en aftale eller ved kundens accept pr. mail.

Kunden er forpligtet til at levere alt relevant materiale til brug for udarbejdelse af hjemmesiden.

Preface ApS forbeholder sig ret til at oprette en midlertidig hjemmeside, såfremt relevant materiale ikke er fremsendt senest 14 dage fra aftaletidspunktet. Der ydes herefter 30 dage fra faktureringsdato til eventuelle rettelser af grafisk design, grafik, layout eller opsætning.

Ved aftalens indgåelse forpligter kunden sig til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer, CVR-nummer og mailadresse. Preface ApS forpligter sig til at behandle alle oplysninger om kunden fortroligt.

Preface ApS forbeholder sig ret til at bruge abonnementsoplysningerne til udarbejdelse af generelle statistikker samt til at anvende det udførte arbejde som reference i salgs- og markedsføringsøjemed. Preface ApS er berettiget til at videregive krævede oplysninger til officielle navnemyndigheder, fx Punktum.dk.

Aftaleperioden for de enkelte produkter fremgår af faktura. Preface ApS forbeholder sig ret til at frasige sig en opgave, hvis den mod forventning viser sig for omfangsrig. I dette tilfælde vil kunden ikke blive faktureret.

  1. Opsigelse

Aftalen er uopsigelig det første år. Aftalen er gældende for det antal måneder, der er anført på fakturaen. Hvis antal måneder ikke er anført på fakturaen, er det altid 12 måneder aftalen løber.

Aftalen fortsætter automatisk med 12 måneders forlængelse, medmindre aftalen skriftligt er opsagt af kunden senest 1 måned inden udløb. Ved eventuel stop af aftalen bliver i forvjen fremtidig betaling ikke krediteret / refunderet.

Preface ApS A/S – Forretningsbetingelser

  1. Domænenavn

Det er kundens ansvar at sikre sig et lovligt domænenavn til brug for hjemmesiden. Har kunden ikke sikret sig et domænenavn, kan Preface ApS efter skriftlig aftale bistå kunden med registrering af et domænenavn til brug for den/ de aktuelle eller fremtidige hjemmeside(r). Preface ApS medvirker da alene som formidler (fuldmægtig) i forbindelse med erhvervelsen og opretholdelsen, mens selve registreringen og brugen af domænet sker på kundens ansvar og i henhold til de gældende vilkår hos navnemyndigheden/udbyderen af domænet. Det er kundens ansvar

efterfølgende at afholde vedligeholdelsesafgift mv. til udbyderen (fx Punktum.dk) for opretholdelse af domænet.

Det tilstræbes, at Preface ApS søger om domæneregistrering hos den relevante udbyder senest 2 arbejdsdage efter, kunden har indbetalt det aftalte registreringsgebyr. Kunden er selv forpligtet til at kontrollere, at registreringen har fundet sted senest 8 dage herefter. Kunden skal straks underrette Preface ApS, hvis registrering ikke er sket.

Domæner registreres efter først til mølle-princippet. Preface ApS kan således ikke gøres ansvarlig, hvis et ønsket domæne ikke kan registreres, fordi det er optaget af tredjemand.

Domænenavnet registreres til en navneserver angivet af Preface ApS medmindre andet skriftligt er aftalt. Ved fejlbestilte domæner (f.eks. på grund af stavefejl, navnefejl eller lignende fra kundens side), eller hvis kunden undlader at aktivere domænet, tilbagebetaler Preface ApS ikke registreringsgebyret. Preface ApS garanterer ikke for fuld funktionalitet på domæner, som indeholder Æ, Ø, Å, accenttegn eller andre specialtegn.

Er der eksempelvis indgået en aftale for 24 måneder, forlænges aftalen automatisk med 24 måneder for næste aftaleperiode. Forlængelsen sker hvis Preface ApS ikke har modtaget en rettidig skriftlig opsigelse.

Såfremt kunden ønsker at opsige aftalen, skal dette ske pr. mail til kontakt@preface.dk.

Opsigelsen skal være os i hænde, senest 1 måned før udløbet af en aftaleperiode, medmindre andet specifikt fremgår af den skriftlige aftale. Eventuelt forudbetalt beløb refunderes ikke. Ved opsigelse følger CMS og grafiske design samt layout, ikke med til en evt. ny udbyder af webhotel, da dette er beskyttet af ophavsrettigheder fra Preface side. Hjemmesidens tekster og billeder er kundens ejendom og kan overflyttes til anden udbyder. Preface bevarer alle immaterielle rettigheder til platform, moduler og forudeksisterende materiale. Kunden tildeles en ikke-eksklusiv, uoverdragelig brugsret til Leverancen på Kundens egne domæner i aftaleperioden. Kundens indhold (tekster/billeder/data) tilhører Kunden og kan udleveres i standardformat mod betaling af rimelige omkostninger.

Dette skal kunden dog selv sørge for. Preface ApS kan ikke holdes ansvarlig for brugen af billeder og grafiske elementer efter opsigelse og flytning af hjemmesiden.

Ønsker Preface ApS at lukke specielle abonnementstyper/opsige specielle aftaler eller særtjenester, kan Preface ApS opsige aftalen. Forudbetalt beløb vil i sådanne situationer blive tilbagebetalt. Fra Preface ApS side kan aftaler til enhver tid opsiges med én måneds varsel. Flyttes domænet til en anden udbyder, nedtages/lukkes alle services tilknyttet domænet. Ønsker kunden fortsat at beholde én eller flere services, skal dette meddeles skriftligt til Preface ApS senest én uge før flytningen. I så fald fortsætter aftalen til uændret pris med de aftalte services.

Egentligt redesign af en hjemmeside leveret af Preface ApS sker kun mod særskilt betaling eller efter aftale. Dog tilbydes en grafisk opdatering af hjemmesiden uden beregning efter hver 24 måneders periode, hvis kunden ønsker det.

  1. Aktivering af webhotel

Den af Preface ApS udarbejdede hjemmeside hostes indledningsvis på en testserver. Aktivering sker ved kundens godkendelse af designet. Ved aktivering vil det domænenavn kunden har valgt, pege til den pågældende hjemmeside.

  1. Særligt store datamængder m.m.

Et webhotel omfatter adgang til at lagre en bestemt mængde data og datafiler vedrørende kundens webhotel på Preface ApS server. Webhotel og andre produkter hos Preface ApS har den fordel at der ikke betales for trafik til kundens hjemmeside(r). Det er ikke tilladt for kunder at have store arkiver af filer, der kan downloades gratis af andre, herunder shareware-arkiver, videoer og musikfiler (fx mp3). Preface ApS kan til enhver tid og uden varsel fastsætte øvre grænser for datamængder for hvert enkelt webhotel hostet på en server ved Preface ApS.

Yderligere plads på en server ved Preface ApS kan erhverves til dagspris ved henvendelse.

Kun ved en meget stor ekstra trafik vil Preface ApS kontakte kunden. Der vil ikke fremkomme ekstra regning på trafik, men Preface ApS forbeholder sig til enhver tid retten til at opsige kunder ved misbrug eller særligt stor trafikmængde.

  1. Materialer til brug i forbindelse med design eller lignende

Materialer, som af kunden er indsendt eller afleveret, med henblik på udarbejdelse af hjemmeside eller andre produkter gemmes / arkiveres af Preface ApS.

Preface ApS kan ikke holdes ansvarlig for materialer, herunder USB-nøgler eller andre digitale lagringsmedier, som beskadiges eller bortkommer, mens de er i Preface ApS varetægt og det anbefales derfor, at kunden enten beholder kopier eller indsender/afleverer kopier til Preface ApS. Kunden opfordres i alle tilfælde til på sædvanlig vis selv at lave en backup af materialet, inden det overgives til Preface ApS, således at kunden ikke lider skade ved eventuel bortkomst.

  1. Aftalens omfang

Preface ApS forestår hosting af kundens hjemmeside. I aftaleperioden foretager Preface ApS vederlagsfrit rettelser på hjemmesiden, som kunden anmoder om, samt opdaterer hjemmesiden ved at indsætte skriftligt materiale og billeder, som kunden fremsender. Materiale til indsættelse på diverse menuer og undermenuer skal leveres digitalt. Rettelser og opdateringer foretages snarest muligt efter kundens henvendelse. Preface ApS yder herudover vederlagsfri rådgivning til kunden omkring, hvordan denne selv kan lægge produkter, tekst og billeder mv. ind via CMS.

Preface ApS henviser til tilgængelige og opdaterede vejledninger vedrørende produkter og services på Preface.dk. Preface ApS tilbyder ikke FTP-adgang.

  1. Særligt vedrørende mail og lignende hostede services

Til kunder, der benytter sig af Hosted Exchange og lignende hostede services fra Preface ApS, ydes der udelukkende support på nyeste version af Outlook fra Microsoft. Før al opsætning og lignende anbefaler Preface ApS, at kunden altid foretager behørig backup af alle relevante data, herunder men ikke udelukkende mails, kalender, kontaktpersoner, opgaver med mere.

Preface ApS yder support i tilfælde af forbindelsesproblemer i Outlook (generel opsætning): fejlfinding af indgående og udgående mails via IMAP og POP.

Til kunder, der tilkøber produkter til at forbinde via MAPI/Activesync endvidere: problemer med kalenderdeling (Outlook (OWA), kontaktpersoner (Global/Privat), opsætning af signatur (Outlook(OWA), opsætning af autosvar (Outlook/OWA). I forbindelse med opsætning af nye konti, yder Preface ApS ikke support på installation af Outlook på kundens computer. Hvis kunden har installeret Outlook på sin computer (enten Dansk eller Engelsk), yder Preface ApS support i forbindelse med opsætning. Preface ApS yder i den forbindelse dog ikke support på import af kundens tidligere sendte, modtagende og gemte mails, kontakter, kalender, opgaver med mere.

I tilfælde af en ændret prisstruktur på Office 365 eller andre licensprodukter fra tredjepart erhvervet gennem Preface ApS, vil reguleringen blive foretaget over for kunden i henhold til den varslede frist fra Microsoft.

Preface ApS yder support og konfiguration i forhold til licensering af programmer i Office 365. Der ydes ligeledes support i opsætning af mailsystem i Outlook, der er erhvervet igennem Preface ApS. Det er kundens ansvar altid at holde installerede programmer opdaterede.

Der ydes ikke slutbruger-support i brugen af programmer, som eksempelvis Office-pakken eller OneDrive.

Preface ApS installerer ikke programmer, eller hjælper med konfiguration eller fejlfinding af computere/enheder, der er nødvendig for at få programmer eller ydelser til at fungere korrekt. Her henvises til kundens egen IT-supporter.

  1. Særligt vedrørende mail ved Preface ApS

Der stilles 500 megabyte til rådighed til hver mailkonto. Maksimal størrelse på mail, som kan sendes eller modtages, er 20 megabyte. Maksimalt antal mails, som kan sendes fra en konto er 15 stk. i timen.

  1. Særligt vedrørende webshop

Preface ApS opretter de 10 første produkter (inklusiv URL) og overfører op til 10 indekserede URL’er fra Google i forbindelse med skifte fra anden udbyder.

Preface ApS henviser til sine tilgængelige og opdaterede vejledninger vedrørende produkter og services samt vores kundeservice.

Preface ApS tilretter ikke grafiske elementer på webshop-løsninger, som en del af den til aftalen hørende support.

Kan rettelser ikke udføres ved at benytte CMS og den tilhørende teksteditor, anses rettelsen for at være af en grafisk karakter, hvilket ikke er omfattet af aftalen om support.

Preface ApS yder telefonisk support til webshop-løsninger samt rådgiver om, hvordan kunden selv kan indsætte sine tekster og billeder på webshoppen.

 

  1. Misligholdelse

Kunden forpligter sig til at overholde dansk lovgivning. Ved misbrug af abonnementet/aftalen, herunder uetisk opførsel på nettet, vil webhotellet blive spærret. Genåbning sker først, når Preface ApS skriftligt har fået bekræftet, at en gentagelse ikke vil ske.

Misbrug herefter vil medføre ophævelse af aftalen uden yderligere varsel. Ved oprettelse af domænenavn indestår kunden for, at denne har retten til det pågældende navn, og kunden friholder Preface ApS for ethvert ansvar, der måtte følge af, at kunden ved oprettelse eller anvendelse af domænenavn krænker andres rettigheder, herunder varemærkerettigheder. Racistisk, pædofilt eller på anden måde krænkende og/eller ulovligt materiale (billeder, musik mv., der ikke er behæftet med et behørigt ejerrettighedsforhold), eller andet uetisk indhold, må ikke forefindes på Preface ApS servere. Dette være sig tekst, billeder, filmklip eller hyperlinks til billeder eller tilsvarende materiale. Preface ApS forbeholder sig ret til uden varsel at slette materiale af nævnte karakter. Preface ApS er i alle tilfælde enerådigt bestemmende i sager, hvor specielt materiale kan placeres i én eller flere af de ovennævnte kategorier.

Særaftaler og andre specielle forhold skal altid aftales skriftligt med Preface ApS og enhver gældende aftale er kun gyldig, såfremt der foreligger en skriftlig af Preface ApS bekræftet aftale mellem Preface ApS og kunden.

Preface ApS forbeholder sig ret til i særtilfælde at opkræve for trafikforbrug omkring specielle indholdstyper og brug af webhotel og serverløsninger. Preface ApS vil uden varsel nedtage og lukke domæner eller servere, der overtræder indgåede aftaler, og årsagen til nedlukningen vil blive oplyst direkte til kunden. Det skal bemærkes, at forudbetalte beløb ikke refunderes i tilfælde af misligholdelse af enhver art.

Det er udelukkende kundens ansvar, at det valgte domænenavn samt indholdet af hjemmesiden, domænenavn og eventuelle søgeord i søgemaskiner (fx Google) mv. ikke krænker tredjemands ret eller gældende lovgivning, samt at benyttelse af hjemmesiden er lovlig og fx ikke anvendes til udsendelse af spam (uopfordret e-mail). Preface ApS forbeholder sig uden varsel at lukke for adgangen til hjemmesiden eller mailsystemet, såfremt dette ikke er tilfældet, ligesom det forbeholdes at lukke hjemmesider, der indeholder smædekampagner. Ved lukning af services pga. udsendelse af SPAM og lignende, er der ikke mulighed for tilbagebetaling af abonnement.

Aktivering af hjemmesiden igen sker først, når kunden har dokumenteret, at indholdet og brugen er lovlig.

Ved misligholdelse er kunden erstatningsansvarlig over for Preface ApS efter dansk rets almindelige regler.

  1. Adresseændringer og andre ændringer i kundens forhold

Hvis kunden flytter, eller de oprindeligt opgivne oplysninger, herunder fx telefonnummer eller mail, af anden grund ændres, skal kunden straks give Preface ApS skriftlig besked herom.

Kunden forpligter sig til at informere Preface ApS skriftligt pr. mail på info@Preface.dk eller ved anbefalet brev om en eventuel udmeldelse fra en brancheforening, som medfører, at brancheforeningens logo ikke må fremtræde på kundens hjemmeside. Dette skal være modtaget af Preface ApS senest 5 arbejdsdage før udmeldelsen fra brancheforeningen træder i kraft. Hvis dette ikke overholdes, frasiger Preface ApS sig alt ansvar i denne forbindelse.

 

  1. Ansvarsfraskrivelse

Preface ApS tilstræber, at der hele tiden er adgang til Preface ApS systemer og servere og fraskriver sig ansvar for tab eller skade i det anvendte elektroniske udstyr. Preface ApS fraskriver sig på samme måde, ansvaret for tab eller skade, der kan tilskrives Preface ApS leverandørers forhold og/eller øvrige tredjemands forhold. Preface forbeholder sig retten til at foretage reparationer, udføre vedligehold eller lignende med driftstop til følge. I tilfælde af forudsigelige driftsforstyrrelser, tilstræber Preface ApS at varsle kunden forud for driftstop via Preface.dk eller pr. mail.

Preface ApS kan redelegere et domæne ved indgåelse eller opsigelse af aftale om produktion af hjemmeside. I forbindelse med redelegering af et domænenavn, fraskriver Preface ApS sig ethvert ansvar for tab eller skade.

Dette gælder ligeledes vedrørende eventuelle mailkonti samt i tilfælde, hvor kunden har egen mailserver, og der på denne baggrund opstår forstyrrelser af mail eller webhotel. Preface ApS yder ikke support eller bærer ansvar i forbindelse med opståede problemer på kundens egen mailserver ved redelegering af et domænenavn.

 

  1. Forsinkelse

Preface ApS fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser.

  1. Produktansvar

Preface ApS fraskriver sig ansvar for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. Det samme gælder for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Kunden kan ikke videreføre tredjemands eventuelle krav mod sig overfor Preface ApS.

Preface ApS er ikke ansvarlig for data i den elektroniske postkasse eller data liggende på kundens webhotel.

Kunden opfordres til at foretage løbende backup.

  1. Fejl ved indtastning

Preface ApS fraskriver sig ethvert ansvar for tab og skade som følge af fejl ved indtastning foretaget af kunden eller foretaget af Preface ApS på baggrund af kundens oplysninger, herunder i forbindelse med køb af domæner.

  1. Materialer

Preface ApS kan ikke holdes ansvarlig for materialer, herunder USB-sticks eller andre digitale lagringsmedier, som beskadiges eller bortkommer, mens de er i varetægt ved Preface ApS.

  1. Force Majeure

Preface ApS fraskriver sig ansvar for force majeure-forhold, der ligger uden for kontrol af Preface ApS, og som ikke burde have været taget i betragtning ved indgåelse af aftalen.

  1. Webshop

Preface ApS er ikke forpligtet til at genskabe en backup af webshoppen ved fejl opstået i forbindelse med kundens egne ændringer i CMS. Har kunden slettet hele eller dele af sit varekatalog, kan Preface ApS forsøge at genskabe data efter skriftlig aftale og mod betaling.

  1. Virus eller hackerangreb

Preface ApS fraskriver sig ansvar ved virus eller hackerangreb, der måtte påvirke kundens mail, hjemmeside og/eller markedsføring.

 

  1. Opsigelse af kundens eksisterende aftale(r)

Hvis parterne har aftalt, at Preface ApS skal opsige aftaler med tredjemand på vegne af kunden, er kunden ansvarlig for, at Preface ApS modtager skriftlige oplysninger om præcist hvilke produkter der skal opsiges samt at kunden giver Preface ApS fyldestgørende og fuldstændige oplysninger om, hvordan opsigelse af hver enkelt aftale skal ske. Det er kundens ansvar at sikre sig, at kunden modtager en skriftlig bekræftelse fra tredjemand om, at korrekt opsigelse er sket, og Preface ApS fraskriver sig ethvert ansvar for tab og skade som følge af fejlagtig og/eller manglende opsigelse af kundens aftaler med tredjemand foretaget af Preface ApS.

  1. Ekstra omkostninger

Hvis Preface ApS pålægges afregning af moms som følge af et ugyldigt eller fejlbehæftet momsnummer, forbeholdes retten til at viderefakturere denne udgift.

  1. Til rettelser/ændringer og varsling heraf

Preface ApS kan varsle ændringer af aftalen via mail til den mailadresse, som kunden oplyste ved bestillingen af abonnementet/oprettelse af aftalen. Preface ApS kan ændre aftalen med et varsel på 30 dage. Ved væsentlige ændringer af aftalen til ugunst for kunden kan kunden skriftligt opsige aftalen til ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår. Kundens opsigelse skal i så fald være afgivet senest 14 dage før ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår.

Ændringer af rent begunstigende karakter kan gennemføres uden forudgående varsel. Preface ApS kan løbende foretage til rettelser/ændringer af de enkelte moduler og produkter af hensyn til driften, herunder indskrænke eller ophøre med at tilbyde specielle abonnementstyper eller særtjenester. Preface ApS kan overdrage den tekniske drift af enhver ydelse til tredjemand, såfremt dette kan ske på uændrede vilkår for kunden.

  1. Ophavsret

Preface ApS har ophavsret til webhotellet og alle de moduler, der er tilknyttet. Anvendelse heraf uden samtykke fra Preface ApS er ikke tilladt.

Preface ApS har ophavsret til disse standardvilkår, der således ikke må eftergøres eller anvendes helt eller delvist uden samtykke fra Preface ApS.

  1. Særlig programmering

Preface ApS kan efter særskilt aftale udføre særlige programmeringsopgaver for kunden. I forbindelse med særlig programmering for kunden, fremgår muligheder og betingelser for brug af den kravspecifikation, som altid udarbejdes af Preface ApS forud for særlig programmering. Der stilles alene ydelser til rådighed for kunden på dennes webhotel eller lignende service, som udbydes af Preface ApS.

  1. Fakturering

Preface ApS er berettiget til at fakturere markedsføringsydelser, mailløsninger og medierådgivning straks efter aftalens indgåelse. Fakturering vil sædvanligvis ske senest 30 dage fra indgåelse af aftalen.

Fakturering af webhotel sker umiddelbart efter præsentation af udarbejdet hjemmeside. Preface ApS forbeholder sig ret til at fakturere, såfremt materiale til den grafiske udarbejdelse af hjemmesiden ikke er fremsendt fra kunden senest 14 dage efter underskrivelse af aftalen.

Preface ApS forbeholder sig ret til at fakturere op til 50 % af den samlede ordre forud for igangsættelse af arbejdet, såfremt kunden har anmærkninger hos kreditvurderingsbureauer såsom RKI-registret.

 

  1. Priser og betalingsbetingelser

Alle priser angives eksklusive moms. Der betales forud for de købte produkter. Preface ApS forbeholder sig ret til at fakturere 1 måneder før udløb af de enkelte produkter, da serverplads og ressourcer skal reserveres. Perioden fremgår af fremsendte faktura.

Priserne i aftalen er faste i 12 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen. Efter 12 måneder kan Preface ApS årligt hæveenhedsprisen svarende til stigningen i det danske nettoprisindeks, dog mindst med 3 %, og oprundet til nærmeste kr.10 pr. produkt. Ved beregningen af nettoprisindekset tages udgangspunkt i det indeks, der er gældende på ikrafttrædelsesdatoen. Preface ApS forbeholder sig ret til at opkræve gebyr i forbindelse med ydelse af eksempelvis support og services, herunder redesign af hjemmesiden.

Fakturaer pålægges ikke et ekspeditionsgebyr. Skyldige beløb skal betales senest 10 dage fra fakturadato(forfaldsdagen). Ved forsinket betaling forrentes Preface ApS krav med 2 % pr. måned fra forfaldsdagen.

Ved manglende rettidig betaling i henhold til aftalen forfalder hele den resterende kontraktværdi til betaling straks. Preface ApS forbeholder sig retten til at lukke adgang til både hjemmeside, mail og administrationsmodul indtil Preface ApS tilgodehavende er betalt.

I tilfælde af handel med virksomheder i EU, hvor Preface ApS ikke opkræver moms, er kunden til enhver tid forpligtet til at oplyse sit gyldige momsnummer af hensyn til lovgivning, som kræver listeangivelse til danske myndigheder vedrørende salg uden dansk moms.

  1. Værneting

Eventuelle tvister mellem parterne afgøres ved Sø- og Handelsretten.

Lad os få en uforpligtende snak om din forretningsudvikling:

Kontakt os

Er du klar til at tage din forretningsudvikling til næste niveau?

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.

Telefon: +45 40301601

Email: kontakt@preface.dk

Adresse: Trekronergade 126, Valby